Argumenter

Situationen

Hvad planlægger landsregeringen?
Landsregeringen har den 26. maj vedtaget, at Dansk Skoleforening fremover kun får 85 % pr. barn af det, som landet yder pr. barn i den offentlige skole. Siden 2008 har vi fået det samme, altså 100%. For 2013 alene vil det betyde et minus på 4,7 mill. euro (35 mill. kr.).

Hvordan begrunder landsregeringen dette?
Landsregeringen henviser til, at tyske privatskoler, f. eks. Waldorf-skolerne (Steiner-skoler) kun får 80%, og at det danske mindretal dermed stadig er bedre stillet. Derudover siges der blot, at mindretallet skal være med til at spare. Argumentet omkring ligestilling hhv. den særlige belastning accepteres ikke.

Skal mindretallet ikke også spare?
Selvfølgelig er vi også villige til at bidrage til, at landets finanser genoprettes. Men det gør vi faktisk allerede nu. Når delstaten bruger færre penge pr. barn i den offentlige skole, daler også tilskuddet til de danske skoler. Dermed skal vi spare det samme beløb. Det er ligestilling. Men ved at skære 15% af vort tilskud, hvilket ikke sker overfor nogen anden skole i Slesvig-Holsten, skal vi altså spare dobbelt. Det er et særoffer, som alene pålægges mindretallet.

Hvorfor er dette uretfærdigt?
Det er mindretalspolitikkens kerne, at landet anerkender, at der findes flere befolkningsgrupper, der er at behandle ligeværdige. Det står også nedfældet i Den Europæiske Mindretalskonvention, som er underskrevet af Tyskland. Derfor må vi kunne forvente, at vore børn fortsat får det samme fra landet som børn i den offentlige skole. For øvrigt betaler medlemmerne af det danske mindretal 100% skat, som alle andre i Slesvig-Holsten. Derfor forventer vi også de samme ydelser, som flertalsbefolkningen får.

Hvad betyder dette for de danske skoler og skolebørn?
Dansk Skoleforening har allerede sparet betydeligt igennem de seneste år. Små skoler er blevet lukket, skoler er konsekvent blevet sammenlagt til billigere fællesskoler - og også andre strukturelle reformer er blevet iværksat. Skulle nedskæringen på 4,7 mill. euro effektueres, er det kun muligt at spare på lønninger ved at reducere antallet af lærer- og andre stillinger med ca. 80. Især de mindre institutioner ville være truet, og børnenes skolevej ville blive betydeligt længere.

Hvad betyder det for mindretallet?
Skolelukninger rammer hele det danske mindretal, fordi skolerne er vore kulturelle og sociale centre. Udenfor skoletid mødes børn og voksne i idræts- og ungdomsforeninger, i kulturforeninger og til mange andre aktiviteter. I talrige regioner ville disse uerstattelige mødesteder forsvinde.

Hvad betyder det for den offentlige skole og kommunerne?
Der er grænser for, hvor mange børn der efter skolelukninger kan anbringes på andre danske skoler. Hvis der ikke mere skulle være plads nok på de danske skoler, måtte børnene gå i den offentlige skole. Derved ville landet rent matematisk måtte påregne de samme udgifter, fordi de 100 % er gennemsnitsudgiften for skolebørn i de offentlige skoler. Kommunerne måtte påregne yderligere udgifter, fordi det ligger i deres ansvarsområde at udvidde deres skoler.

Forkerte argumenter

De tyske privatskoler får jo heller ikke 100%
Landsregeringen har anerkendt, at de danske skoler ingen privatskoler er men er den danske folkedels offentlige skole. Privatskolerne, f. eks. Waldorfskolerne (Steiner-skoler), der får 80% af Schülerkostensatz fra delstaten, er det pædagogiske alternativ til de offentlige skoler. Det er de danske skoler netop ikke. Det konkluderer en fælles arbejdsgruppe under Bildungsministerium og mindretallet i 2004 (se tekstsamlingen forneden). For det danske mindretal er der intet alternativ til de danske skoler. Derfor skal de sammenlignes med de tilsvarende offentlige skoler. Gør man det ikke, accepterer man heller ikke det mindretalspolitiske grundlag, at dette land har to ligeværdige kulturer.

Indtil 2008 fik de danske skolebørn heller ikke 100%
Fra 1985 til 2008 var standarden 100%. Fra 1996 havde landsregeringen i perioder »nedfrosset« bidraget. Dette har kostet Dansk Skoleforening rundt regnet 1 mill. euro årligt. Først lovændringen i 2008 har medførte, at disse 100% hvert år skulle beregnes påny. Derved fik Skoleforeningen ca. 1. mill. euro mere. Den nu planlagte besparelse på 4,7 mill. euro og tilbageskridtet til 85% er altså en historisk, graverende afbræk og ikke sammenlignelig med situationen op til 2008.

Det danske mindretal har luksusskoler, da kan man roligt spare
Den, der påstår dette, ser kun den nybyggede A.P. Møller Skole i Slesvig, der var en privatmands enestående gave. Mange andre, ældre skoler har lige så stort et istandsættelses-behov som de offentlige skoler, og som der ligeledes mangler penge til.

Det danske mindretal får da penge nok fra Danmark
Dansk Skoleforening får 40 mill. euro årligt fra den danske stat for skoler og børnehaver. Dette tilskud er der brug for, idet mindretals-institutioner altid er dyrere end offentlige. Det er der flere gode grunde for: Mindre skoler er livsvigtige for mindretallet, fordi afstandene mellem institutionerne ellers ville blive for stor. Udgifterne til skolebusser er tilsvarende større. Der undervises på et yderligere sprog (det betyder flere lærere) og eget undervisningsmateriale er nødvendigt. Desuden skal Skoleforeningen vedligeholde og modernisere sine bygninger i vid udstrækning uden offentlige tilskud. Man kan ikke få en mindretalsskole til samme pris som en offentlig. Disse merudgifter finansieres med tilskud fra Danmark.

Det danske mindretal er dyr for landet
Tværtimod: 80% af det samlede danske statstilskud til mindretallet (68 mill. euro), ca. 50 mill. euro, bruges på lønninger. Rundt regnet en tredjedel af beløbet, ca. 16 mill. euro, svares i lønskat til landet. Et endnu større beløb går til forbrug i delstaten. Mindretallet er altså en økonomisk berigelse for Slesvig-Holsten og finansministeren.

Det tyske mindretals skoler får da heller ikke 100%
Det tyske mindretals skoler i det sydlige Danmark har juridisk status af »friskoler«. Derudover får de yderligere tilskud til investeringer, heldagstilbud osv., så de faktisk har samme status som de offentlige skoler.

I Bonn-København Erklæringerne fra 1955 står, de danske skoler får 80%
I Erklæringerne står ikke noget om det. I forhandlingsprotokollen af 28.3.1955 står fastskrevet, at tilskuddene til det danske mindretals skoler atter bør være 80% (mod hidtil 60%) af, hvad en elev i den offentlige folkeskole koster. Dermed blev et konkret problem fra 50erne løst. Slesvig-Holsten havde i 1985 under Uwe Barschel lagt sig fast på en 100%-standard. Derudover er Forbundsrepublikken siden gennem en række internationale aftaler, bl.a. Den Europæiske Mindretalskonvention (se tekstsamlingen forneden), indgået forpligtelsen til at ligestille de nationale mindretal med flertallet.

Tekster

Afslutningspapiret af 24. november 2004 - Arbejdsgruppen "Danske skoler/Støtten til det danske mindretal"

Pkt.2
"Arbejdsgruppen har også undersøgt spørgsmål om en selvstændig, lovlig ordning af støtten til det danske mindretals skoler. Retsligt betragtet er de danske skoler frie "erstatningsskoler". Det danske mindretals skoler har for det danske mindretal sammenligneligt betydning som de offentlige skoler for flertalsbefolkningen. For at udtrykke denne mindretalspolitiske forskel til de øvrige frie "erstatningsskoler“ foreslår arbejdsgruppen, at ordningen for de danske skoler og de øvrige frie skoler placeres i særskilte paragraffer og afsnit i skoleloven."

Slesvig-Holstens skolelov (Schulgesetz - SchulG) af 25. januar 2007

§124 Behovsuafhængige tilskud, tilskuddets størrelse
Det danske mindretals skoler får uafhængigt af behovet et tilskud pr. elev på 100% af de offentlige Schülerkostensätze, som bliver beregnet på baggrund af udgifterne i det forudgående år. De offentlige Schülerkostensätze beregnes på baggrund af Sach- og Personalkosten (§48 Abs. 1 Satz 2, §36 Abs.2), der er fastlagt som gennemsnit for en elev i den offentlige skole - efter skoleart i det forudgående år. §119 Abs. 1, 2 og 4, §122 Abs. 4 og §123 Abs.1 og 2 finder tilsvarende anvendelse samt §123 Abs. 3 Satz 2 i overført betydning.

Rammekonventionen til Beskyttelse af nationale Mindretal, Strassbourg, 1. november 1995

Sektion II - Art. 4

1. Parterne forpligter sig til at garantere personer, der hører til nationale mindretal, lighed for loven og samme beskyttelse af loven. Derfor forbydes enhver diskrimination, der hviler på tilhørsforholdet til et nationalt mindretal.
2. Parterne forpligter sig til, hvor det er nødvendigt, at træffe forholdsregler for fuld og effektiv lighed mellem personer, der tilhører et nationalt mindretal, og dem, der hører til flertallet - på alle områder i det økonomiske, sociale, politiske og kulturelle liv. Herunder bør de specifikke betingelser for personer, der tilhører et nationalt mindretal, tages tilbørligt i betragtning.
3. De i overensstemmelse med afsnit 2 nævnte forholdsregler bør ikke anses for værende diskriminerende.